Tæt på naturen
Tæt på det gode liv
Prinsesse Marie Parken forener det bedste fra to verdener: den fredelige nærhed til naturen og de luksuriøse rammer for et liv i balance. Her vågner du op til fuglesang, grønne omgivelser og muligheden for at træde direkte ud i åbne landskaber og rekreative områder, hvor både krop og sind kan finde ro.
Uanset om du foretrækker stille gåture under trækronerne, en løbetur i det fri, afslappende yoga, eller en picnic med udsigt, finder du det lige uden for døren. Området byder på stier, parker og natur, der inviterer til både hverdagsglæde og weekendforkælelse.
Samtidig er boligerne skabt med tanke på livsnyderi. Med eksklusive materialer, elegant arkitektur og gennemtænkte detaljer, får du ikke bare en bolig – men en daglig oplevelse af kvalitet og æstetik. Her er det let at finde ro, fordybelse og nærvær i en travl hverdag.
Her er der rig mulighed for at nyde og dyrke de gode naborelationer, med fælles robåd på søen, udesavna, pavillion ved bådebroen, drivhus, pentanque-bane, hyggelige opholdsarealer, urtehaver og udekøkken.
Prinsesse Marie Parken er for dem, der ønsker mere end bare en adresse – det er et sted at leve godt, tæt på naturen og med overskud til det, der virkelig betyder noget.
Ideel beliggenhed
med nærhed til alt, hvad du behøver
Med den ideelle kombination af grønne omgivelser, transportmuligheder og tæt adgang til alle dagligdagens nødvendigheder, tilbyder Prinsesse Marie Parken en livsstil, hvor både komfort og bekvemmelighed er i højsædet. Det er et område, der både appellerer til familier, natur- og storbyentusiaster – og et sted, hvor du kan skabe dit drømmehjem i Gentofte Kommune.
Indkøb og faciliteter
Når du bor i Prinsesse Marie Parken, har du nem adgang til et væld af praktiske faciliteter.
Inden for kort afstand finder du flere indkøbscentre og supermarkeder, som gør dagligvareindkøb let og bekvemt. De populære Jægersborg Allé og Ordrupvej byder på et udvalg af specialbutikker, caféer og restauranter, og har du lyst til lidt mere, ligger Hellerup og Lyngby – og begge byers stemningsfulde handelsgader, kun en kort køretur væk. Her finder du alt fra high-end butikker og caféer til kulturoplevelser og sportsfaciliter.
Transportmuligheder
Prinsesse Marie Parken har en unik placering, med nem adgang til offentlig transport og vejnettet.
Jægersborg Station er blot en kort gåtur væk, og herfra kan du tage S-toget til København på under 20 minutter. Derudover er der flere busforbindelser i området, der hurtigt og nemt tager dig til centrum af København og andre nærliggende områder. Med nem adgang til E47 og E55 er det også hurtigt at komme til motorvejsnettet, hvilket gør det nemt at komme rundt i hovedstadsområdet og til omegnens byer.
Børnehaver og skoler
For børnefamilier er Prinsesse Marie Parken et ideelt valg, med sine familievenlige faciliteter.
Det nye boligkvarter er et ideelt område for børnefamilier, der ønsker trygge, grønne omgivelser og nem adgang til gode institutioner. Området byder på et bredt udvalg af vuggestuer, børnehaver og skoler med høj pædagogisk kvalitet og fokus på nærvær og udvikling. Her finder man både kommunale og private tilbud – alle med kort afstand og let adgang fra det nye boligprojekt.
Med populære skoler som Jægersborg Skole og et rigt foreningsliv er Jægersborg et sted, hvor børn trives og familier falder hurtigt til. Det er et område, hvor hverdagen bliver nemmere – og hvor der er plads til at vokse.
Natur og rekreativitet
Prinsesse Marie Parken ligger tæt på den smukke Dyrehave, som er et af Danmarks største naturområder.
Her kan du nyde lange gåture, cykelture og dyreliv i de grønne omgivelser.
Jægersborg Dyrehave, i daglig tale Dyrehaven, er landets mest besøgte naturområde, og er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Dyrehaven er kendt for sine imponerende trækroner, åbne vidder og de velkendte hjorte, som gør området til et ideelt sted for udendørsaktiviteter året rundt. Der er også mulighed for sports- og fritidsaktiviteter i de nærliggende idrætsfaciliteter, og med den korte afstand til kysten kan du nemt komme til både stranden og havet for at bade eller hygge med dine nære og kære.
Et eksklusivt boligkvarter med
sjæl, natur og vision
Prinsesse Marie Parken er et enestående boligområde, hvor arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og historisk karakter forenes i naturskønne omgivelser. Her bor du midt i parken, på engen ved søen, med udsigt til det historiske jagtslot og under skyggen af store gamle trækroner.
Området er designet med omtanke for både mennesker og omgivelser. Landskabet formes med stier, ramper og hyggelig belysning, så alle – uanset alder og mobilitet – kan færdes trygt og nyde naturen året rundt. Her er plads til ro, nærvær og hverdagsliv med udsyn.
Det nye boligkvarter er skabt med dyb respekt for kulturarven. De bevaringsværdige og fredede bygninger nænsomt omdannet til moderne hjem, fællesrum og erhverv, hvor historien bevares – og får nyt liv. Det nye byggeri tilføjer sin egen karakter, men spejler områdets arkitektoniske arv med inspiration fra bl.a. Wohlerts ikoniske terrasseformer og en bevidst indramning af udsigten til slottet.
Bæredygtighed er tænkt ind i alle dele af projektet – fra materialevalg til energistandarder og klimapåvirkning.
Med et forventet CO₂-aftryk på kun 7 kg pr. m² og byggeri i lavenergiklasse, sætter Prinsesse Marie Parken en ny standard for klimabevidst boligbyggeri, som stræber for at opnå DGNB Guld- eller Platin-certificering.
Fællesskab er et bærende element. Her bliver boliglivet inkluderende og varieret, med både ejer- og almene boliger, hvor en del er målrettet seniorer og familier, der ønsker nærvær og tryghed i hverdagen. Fælleslokaler og grønne opholdsrum inviterer til samvær og liv mellem husene.
Samtidig åbnes området mod omgivelserne: det historiske slot omdannes til sundhedsrelaterede erhverv – som læge-, tandlæge- og fysioterapiklinikker – og skaber værdi for både beboerne og det omkringliggende lokalmiljø.
Prinsesse Marie Parken er ikke bare et nyt boligprojekt. Det er en vision for fremtidens boligliv – hvor naturen, fællesskabet og historien lever videre i moderne rammer. Et sted, hvor du bor bæredygtigt, lever smukt og bliver en del af noget større.
Schæffergården i Jægersborg
Schæffergården (tidligere Jægersborghus) var oprindeligt et landsted opført i rokokostil 1755-1756 af hofsnedkermester Dietrich Schäffer – og hjem for både landbrug og dyrehold, som har bidraget til dets unikke karakter. Navnet “Schäfergården” stammer fra de tyske ord for “hyrdegård” og henviser til den rolle, området spillede som et sted for hyrder og deres får i det 18. og 19. århundrede.
Det historiske Schæffergård bliver en integreret del af det nye Prinsesse Marie Parken, et område med dybe historiske rødder, men også med alt det moderne, du behøver i hverdagen, for at leve det gode liv.
Arkitektur uden kompromis
Prinsesse Marie Parken er et ambitiøst boligprojekt, hvor kompromisløs arkitektur møder funktionalitet, æstetik og bæredygtighed i en harmonisk helhed.
Byggeriet skabes med respekt for omgivelserne, naturen, og et ønske om at tilføre området et nyt arkitektonisk pejlemærke. Der er fokus på materialer af høj kvalitet, som både er æstetisk tiltalende og skabt til at modstå tidens tand. Fra smukke facader i naturlige materialer til interiørløsninger med fokus på finish og funktionalitet – alt er valgt med lang levetid. minimal vedligeholdelse, bæredygtighed, energioptimering, social ansvarlighed og livsnyderi for øje.
Fokus på bæredygtighed
og rettidig boligomhu!
I Prinsesse Marie Parken har vi et stort fokus på bæredygtighed, og en central del af vores strategi er at genanvende materialer fra de bygninger, vi nedriver.
Før selve nedrivningen foretager vi en grundig kortlægning og vurdering af alle materialer. Det giver os et præcist billede af, hvilke elementer der kan genbruges, og hvordan de bedst kan indgå i det nye byggeri.
Nedrevne materialer bliver brugt til både funktionelle og æstetiske formål – for eksempel som overdækning af parkeringspladser eller som indvendige skillevægge i de nye bygninger. Mursten fra tidligere bygninger kaneksempelvis anvendes til opførelsen af støjvæggen langs Jægersborg Allé, hvilket både genbruger ressourcer og bidrager til områdets visuelle helhed. De materialer, der ikke umiddelbart kan bruges lokalt, bliver sendt videre til andre projekter, så intet går til spilde og ressourcerne udnyttes bedst muligt.
DGNB
I forbindelse med etableringen af bebyggelsen vil vi stræbe efter at opnå enten Guld- eller Platin-certificering i henhold til DGNB-standarden, samt at kvalificere os til en eller flere af udmærkelserne Diamant, Hjerte eller Planet.
Certificeringer

dgnb guld
Fra et performanceindeks på 65 % får projektet
DGNB Guld-certifikat.

dgnb PLATIN
Fra et performanceindeks på 80 % får projektet
DGNB Platin-certifikat.
Udmærkelser

dgnb diamant
DGNB Diamant er en udmærkelsesordning, der har til formål at italesætte
og drage fokus på projektets arkitektoniske kvaliteter i et bæredygtighedsperspektiv – løbende gennem byggeriets faser. DGNB Diamant kan kun tildeles bygninger, der DGNB-certificeres.
I samarbejde med Akademisk Arkitektforening udpeges arkitekt-fagdommere, som deltager ved og står for den faglige evaluering af projektet.

dgnb hjerte
DGNB Hjerte tildeles nye bygninger, som har opnået minimum 75 % af de point,
der er angivet som hjerte-point. Formålet med DGNB Hjerte er at belønne bygninger, der gør en ekstra indsats for brugernes velvære.
Udmærkelsen kan kun tildeles bygninger, der også samtidig DGNB-certificeres.

dgnb planet
DGNB Planet er en dynamisk udmærkelse skabt med en ambition om
at rykke byggeriet indenfor de planetære grænser.
Udmærkelsen tager afsæt i de eksisterende rammer fra DGNB-systemet, men inden for konteksten af de planetære grænser.
DGNB Planet består af en række knock-out krav, som alle skal være overholdt for at udmærkelsen kan opnås.
New European Bauhaus
Samtidig vil vi kombinere bæredygtighed, æstetik og inklusion, for at skabe et
gennemarbejdet og innovativt byggeri og miljø, med henblik på at forbedre
livskvaliteten i forbindelse med det nye byområde. Projektet bygger på de
grundlæggende værdier for New European Bauhaus: at gøre den grønne omstilling merehåndgribelig og relateret til hverdagen ved at forene funktionalitet, æstetik og bæredygtighed.
Nedenstående viser uddrag fra hver af de tre delområder, der er indarbejdet i projektet:
Dialog og inklusion
Ud over samarbejdet mellem den private investor og den almene boligorganisation vil lokalplanforløbet sikre inddragelse gennem orienteringsmøder og høringer. Projektet skaber desuden nye attraktive seniorboliger, som er efterspurgte i lokalsamfundet.
Grøn omstilling
De eksisterende bygninger er gennemgået for at fastlægge deres arkitektoniske og brugsmæssige kvaliteter.
Bevaringsværdige og fredede bygninger ombygges til nye funktioner som boliger og erhvervsarealer. Enkelte bygninger nedrives, da de ikke egner sig til moderne beboelse. Materialer fra de nedrevne bygninger genbruges, eksempelvis teglsten, der kan anvendes til støjafskærmende havemure.
Arkitektur & æstetik
Bebyggelsen rummer flere arkitektoniske udtryk fra forskellige tidsperioder og udgør dermed en mangfoldig kulturarv.
Den nye bebyggelse forholder sig til dette ved blandt andet at indramme udsigten til det historiske slot og ved at nyfortolke det terrasserede hus med inspiration fra Wohlert-bygningen.
Skriv dig på interesselisten
Drømmer du om en moderne bolig tæt på både by og natur? Så sørg for at være blandt de første, der modtager fordele, nyheder priser og salgsstart – direkte i din indbakke.