Blødstrøgen facadesten
Lyse sandfarvede nuancer

Træbeklædning af altan nicher
Varmt overfladebehandlet træ

Træbeklædning af altaner
Sølvgråt patineret træ

Arkitektur uden kompromis

Prinsesse Marie Parken er et ambitiøst boligprojekt, hvor kompromisløs arkitektur møder funktionalitet, æstetik og bæredygtighed, i en harmonisk helhed. Dette er ikke blot endnu et byggeri. Projektet er resultatet af en vision om at skabe eksklusive boliger med et klart fokus på kvalitet i både tanke og udførelse. Her går design og funktion hånd i hånd – med gennemtænkte løsninger, der både fungerer i hverdagen og er behagelige at leve i.

Byggeriet er skabt med respekt for omgivelserne og et ønske om at tilføre området et nyt arkitektonisk pejlemærke. Vi har ikke gået på kompromis med hverken form eller funktion – hver linje, hvert materiale og hver detalje er nøje udvalgt for at sikre et sammenhængende og vedvarende udtryk.

I Prinsesse Marie Parken anvender vi materialer af høj kvalitet, som både er æstetisk tiltalende og skabt til at modstå tidens tand. Fra smukke facader i naturlige materialer til interiørløsninger med fokus på finish og funktionalitet – alt er valgt med lang levetid og minimal vedligeholdelse for øje.

Boligerne er skabt til at blive brugt – og til at blive elsket. Her er plads til både hverdag og livsnydelse, med fleksible ruminddelinger, optimal udnyttelse af kvadratmeterne og masser af dagslys. Vi tror på, at funktionalitet er en æstetisk kvalitet i sig selv, og det mærkes i alt fra planløsninger til de mindste detaljer.

Holdbarhed handler ikke kun om materialer – det handler også om at bygge med omtanke for både mennesker og miljø. Derfor er Prinsesse Marie Parken udviklet med et stærkt fokus på bæredygtighed, energioptimering og social ansvarlighed. Et hjem i parken er et valg for fremtiden.

Længehusene set fra Jægersborg Allé

Kig fra parken syd for slottet

Kig fra Slottets terrasse

Længehusene
– Eksklusive hjem med historisk udsyn

I hjertet af den smukke Prinsesse Marie Parken ligger Længehusene – et eksklusivt boligprojekt, hvor arkitektur, historie og naturskønne omgivelser går op i en højere enhed. De nye boliger er tænkt som en naturlig forlængelse af områdets unikke kulturarv og placerer sig nænsomt i landskabet omkring det fredede slot, som med sine karakteristiske tårne danner det historiske centrum for parken.

Længehusene er tegnet med stor respekt for den arkitektoniske helhed og viderefører områdets særlige stemning med hvide facader, klassiske sprossevinduer og røde teglstenstage. Samtidig er bygningerne skabt i et moderne formsprog, der trækker referencer til den nærliggende Wohlert-bygning og skaber et fint afstemt samspil mellem klassisk og nutidigt udtryk.

Sammen med den historiske Villa Helene og slottet danner længehusene en helstøbt arkitektonisk fortælling – hvor det nye ikke konkurrerer med det gamle, men løfter og fremhæver det. Bygningerne skærmer området mod de omkringliggende veje og byrum og skaber samtidig en tryg og grøn ramme om det moderne hverdagsliv.

Her får du ikke bare en bolig – men en sjælden mulighed for at bo i et område, hvor historie, æstetik og livskvalitet smelter sammen. Længehusene i Prinsesse Marie Parken er derfor ikke bare boliger – de er en arkitektonisk fortælling om respekt, fornyelse og æstetisk sammenhæng. De binder området sammen og sikrer, at både natur, historie og moderne livskvalitet kan trives side om side.

Byggeriet og visionen er skabt til dem, der værdsætter godt håndværk, tidløs arkitektur og en hverdag med udsigt til noget helt særligt.

Skriv dig på Interesselisten og få eksklusive fordele, nyheder og muligheder

En stemningsfuld vej mellem boligerne og søen – en fredelig forbindelse midt i det grønne.

Udsigt mod søen – et stille øjeblik med naturen lige foran dig.

Udsigten fra Ermelundsvej – hvor arkitektur og natur mødes i smuk harmoni.

Terrassehusene
– lys, luft og arkitektonisk harmoni

Terrassehusene er skabt med fokus på både æstetik, privatliv og funktionalitet. Hvert punkthus rummer kun to boliger pr. etage, centreret omkring en fælles opgang – en løsning, der sikrer ro, nærhed og diskretion i det daglige. Bebyggelsen er udformet som en vifte, hvilket giver alle boliger udsigt over søen samt rummelige terrasser med sollys fra tre sider. Ved indgangene er der hyggelige fællesområder, som inviterer til små møder og godt  naboskab.

Boligerne er forskudt i forhold til hinanden, hvilket ikke alene giver maksimalt privatliv på de store, solrige terrasser, men også bidrager til et levende og karakterfuldt udtryk i facaden. Her er hver bolig en selvstændig enhed, med sit eget lys, sin egen rytme og sin egen udsigt.

Med tre facader får alle boliger fantastiske lysforhold og udsyn i flere retninger – et gennemtænkt greb, der lader sollyset følge dig gennem dagen og skaber en naturlig forbindelse til omgivelserne. Uanset tidspunkt på dagen opleves boligen lys, luftig og i samspil med landskabet udenfor.

Planløsningen tager afsæt i en centralt placeret,
fritstående kerne, som skaber en naturlig og funktionel
opdeling i boligen. På den ene side skærmes køkkenet
elegant fra entréen, og på den anden skabes der en klar adskillelse mellem opholdszonen og værelserne. Denne løsning giver en naturlig rumlig rytme og bevægelse, hvor lange kig på tværs af boligen forstærker fornemmelsen af rummelighed og åbenhed.

Store vinduespartier, gennemtænkte rumforløb og et smukt samspil mellem inde og ude gør Terrassehusene til noget helt særligt. Her bor du med naturen som en del af din hverdag – i et hjem, der inviterer til ro, fællesskab og udsigt til noget større.

Læs mere om Prinsesse Marie Parken her

Skriv dig på interesselisten

Skriv dig på interesselisten og få et forspring til dit nye hjem i Prinsesse Marie Parken – i det naturskønne og attraktive Jægersborg.
Som en af de første får du eksklusiv adgang til nyheder om projektet – og ikke mindst fordele, når boligerne skal fordeles. 

Drømmer du om en moderne bolig tæt på både by og natur? Så sørg for at være blandt de første, der modtager fordele, nyheder priser og salgsstart – direkte i din indbakke.
Læs vores privatlivspolitik her